top of page

Fremtidens institutionskøkkener

Projektelementer

konceptudvikling
Konceptudvikling
Prototyping
prototyping
Brugerindsigt
indsigter
produktdesign
produktdesign
Forretningsdesign
Forretningsdesign
servicedesign
servicedesign

Hvordan kan man skabe bedre og billigere institutionskøkkener, der muliggør en god og involverende madkultur?

 

Derfor blev projektet sat i gang:

Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker i fremtiden at skabe køkkener i daginstitutionerne, hvor børnene kan deltage i madlavningen og få styrket deres maddannelse. Samtidig oplever Byggeri København, at omkostningerne ved at bygge institutions- køkkener ofte er for høje, og at arbejds- gange og kvalitet i køkkenerne ikke lever op til forventningerne. Derfor gik Byggeri København og Børne- og Ungdomsforvaltningen sammen om at undersøge, hvordan man kan arbejde strategisk med at sikre bedre byggeprocesser, hvor brugernes behov og ønsker spiller en central rolle. Målet er i fællesskab at skabe billigere og bedre køkkener, der understøtter maddannelsen hos børnene.

 

Sådan greb vi det an:

Vi lavede feltarbejde på en række udvalgte daginstitutioner, hvor bl.a. køkkenernes inventar og indretning blev undersøgt. Samtidig interviewede vi medarbejdere fra Byggeri København og ledere og medarbejdere i institutionerne om deres udfordringer. Hertil lavede vi en interessentanalyse, hvor markedets bedste løsninger i forhold til køkkendesign og madkultur blev afdækket. På baggrund heraf udviklede vi forskellige procesværktøjer, som blev testet på en workshop i fællesskab med pædagoger, køkkenpersonale, private virksomheder m.fl. Deltagerne arbejdede med fysiske modeller af køkkener i 1:1, som muliggjorde, at interessenterne kunne opnå en fælles forståelse. De kunne også teste de fysiske modeller i forhold til, hvordan man kan skabe en god madkultur og bedre arbejdsgange.

 

Det kom der ud af det:

• Tre forskellige procesværkstøjer, som fremover skal bruges til at understøtte den traditionelle byggeproces ved at involvere alle interessenter - ledere, køkkenpersonale, pædagoger, arkitekter, leverandører m.fl. Samtidig muliggør de, at løsninger kan testes hurtigt og billigt.

• En guide med fælles retningslinjer for, hvordan man bygger køkkener, herunder hvordan man håndterer materialevalg, belysning m.m.

Er du nysgerrig på at høre hvordan vi kan levere en lignende løsning til din virksomhed? Book et uforpligtende møde, så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe.

bottom of page